Varetagelse af miljøet på alle projektets stadier

Nord Stream lever op til de højeste, internationale miljømæssige standarder i forhold til implementering af rørledningsprojektet, ligesom projektet overholder alle nationale og internationale miljømæssige, maritime og lovmæssige krav. Dette gælder både under selve anlægsarbejdet, klargøringen og trykprøvningen samt driften af rørledningen.  Projektet lever op til international praksis for virksomhedsdrift samt virksomhedens og dens aktionærers høje standarder.

Nord Stream har udført de mest omfattende miljøundersøgelser af Østersøen til dato. Virksomheden har investeret mere end 100 millioner euro i detaljerede miljøundersøgelser og projektplanlægning for at kunne vurdere og efterfølgende minimere den miljømæssige indvirkning. Der er udført mere end 40.000 kilometers geofysiske undersøgelser, hvor tusinder af genstande på havbunden er blevet inspiceret.

Beskyttelse af miljøet under konstruktionen

For at beskytte miljøet både under og efter anlægsarbejdet, har Nord Stream også udviklet miljømæssige og sociale overvågningsprogrammer (Environmental and Social Monitoring Programme, ESMP'er), der løber til og med 2016. De indsamlede date bibringer vigtig information til brug for fremtidige projekter, der vil studere miljøet i Østersøen.

Gennem nationale og internationale aftaler er Nord Stream forpligtet til at udføre alt arbejde sikkert og på en miljømæssig forsvarlig måde. For at opnå de nødvendige tilladelser til at påbegynde anlægsarbejdet på de to parallelle rørledninger, blev der udfærdiget en VVM-redegørelse for hvert af de lande, hvis farvand rørledningerne passerer: Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. I VVM-rapporterne fastslog Nord Stream, at konstruktionen og driften af rørledningerne kun vil have minimal indvirkning på miljøet, og at virksomhedens miljøovervågningsprogrammer er iværksat for at afgøre præcis om – og i givet fald hvordan – projektet har indvirket på Østersøens flora og fauna.

Høj standard i alle faser

Nord Streams sikkerhedsstandarder og miljøovervågningsprogrammer sikrer, at alle, der er involveret i projektets vigtige stadier – herunder konstruktion, klargøring og trykprøvning samt idriftsættelse af rørledningen – har samme tilgang til miljøet.

Nord Stream vil blive drevet med samme respekt for økosystemet, som er udvist under anlægsarbejdet. Det er virksomhedens intention, at rørledningerne er så sikre som muligt.

Brugerbetingelser

Informationen på vores hjemmeside er efter vores bedste overbevisning korrekt på det tidspunkt, hvor informationerne bliver offentliggjort. Imidlertid påtager Nord Stream AG sig ikke ansvar for rigtigheden af indholdet på denne hjemmeside.

Mere