Miljøovervågning bibringer vigtige data
Nord Stream har planlagt at investere omkring 40 millioner euro i virksomhedens miljøovervågningsprogrammer (ESMP'er) til og med 2016 for at monitere enhver indvirkning fra konstruktionen og driften af rørledningerne.
Som forlangt i de nationale tilladelser, der blev givet af Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland udviklede Nord Stream fem nationale miljøovervågningsprogrammer. Målet for hver af dem er at dokumentere de miljømæssige indvirkninger af konstruktionen og driften af rørledningen i de respektive lande. De nationale overvågningsprogrammer er skræddersyede til at leve op til hver enkelt lands betingelser. Mere end 20 virksomheder udfører moniteringen af de områder, der blev defineret i de nationale miljøovervågningsprogrammer, for at bestemme præcis om – og i givet fald hvordan – konstruktionen af Nord Stream har indvirket på Østersøens flora og fauna.
Fem lande – fem programmer
Miljøovervågningsprogrammerne blev sat i gang, da Nord Stream i april 2010 indledte anlægsarbejdet på den første af de to parallelle rørledninger, og fortsætter under driftsfasen til og med 2016. I 2010 og 2011 investerede Nord Stream 20 millioner euro i miljøovervågningsprogrammerne. Resultaterne af overvågningen vil hjælpe med at verificere, at de nationale betingelser for tilladelserne bliver overholdt og vil blive brugt som udgangspunkt for eventuelle afværgeforanstaltninger, hvis det viser sig at være nødvendigt.
Der indgår seksten emner i miljøovervågningen. Herunder vandkvalitet, reetablering af havbunden, fiskebestande og fugle- og pattedyr. Visse emner bliver overvåget i nogle lande og ikke i andre i overensstemmelse med miljømæssige variationer og typen af anlægsarbejde i bestemte områder. Der bliver blevet indsamlet prøver fra næsten 1.000 undersøgelsessteder langs ruten i Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Prøverne bliver analyseret i internationalt anerkendte laboratorier. Resultaterne bliver samlet i Nord Streams årlige miljøovervågningsrapporter for hvert land og sendt til de respektive myndigheder. Rapporterne er også tilgængelige i vores bibliotek. Udover rapporterne, som er skrevet på baggrund af overvågningsresultaterne, er Nord Stream også forpligtet til at dele eksisterende undersøgelsesdata med HELCOM – en organisation, der har til formål at beskytte Østersøen. De indsamlede data fra miljøovervågningsprogrammerne vil understøtte HELCOMs "Baltic Sea Action Plan". Planen har som mål, at Østersøens gode havmiljø skal være genetableret i 2021.
En solid base
For senere at være i stand til at vurdere de data, der løbende bliver indsamlet, blev der før påbegyndelsen af anlægsarbejdet udført adskillige undersøgelser, hvor man siden 1995 har indsamlet referencedata af Østersøens flora og fauna. Indtil nu har alle resultater vist, at indvirkningerne er på samme niveau som forudset i VVM-redegørelserne og under de tærskelværdier, der blev forlangt af myndighederne i tilladelserne.
De primære indvirkninger på miljøet er forventet under konstruktionsfasen af de to rørledninger, dog ikke under selve rørlægningen. At rørledningerne sænkes ned på havbunden skaber kun minimal turbiditet eller grumsethed, som hurtigt fortager sig. Anlægsaktiviteter som pløjning, gravning og placering af sten under vandet har større indvirkninger, dog kun af midlertidig karakter. Miljøovervågningen fortsætter de første år efter rørledningerne er sat i drift.
Når rørledningerne ligger på plads, forventes de ikke at have særlig indvirkning på miljøet – udover en positiv indvirkning. Rørledningerne vil muligvis komme til at fungere som et kunstigt rev, der danner et nyt habitat for flora, fisk og anden fauna.