En rørledning gennem mange landes farvande
Et af de mest unikke aspekter ved Nord Stream-projektet er, at det går på tværs af adskillige landegrænser. Rørledningen passerer territorialfarvande og/eller eksklusive økonomiske zoner, der tilhører Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland.
Der krævedes tilladelser fra disse lande, inden man kunne gå i gang med anlægsarbejdet. Det indebar, at Nord Stream måtte føre omfattende høringer i hvert enkelt land for at sikre, at rørledningen overholder de nationale lovgivninger til punkt og prikke. Udover de førnævnte fem lande kan rørledningen også påvirke miljøet ud for Estland, Letland, Litauen og Polen, og disse fire lande indgik derfor også i høringsprocessen.
Høringer med ni Østersølande
I 1991 vedtog FN's Økonomiske Kommission for Europa en konvention i den finske by Espoo. Konventionen pålægger de relevante parter at vurdere de miljømæssige virkninger af større projekter tidligt i planlægningsfasen og at informere og høre hinanden, hvis disse projekter forventes at have en betydelig miljøpåvirkning på tværs af landegrænserne. Ifølge Espoo-konventionen har den internationale høringsproces til formål at give alle lande, der eventuelt kunne blive berørt af Nord Stream-projektet, lejlighed til at gennemgå projektets mulige indvirkninger. Nord Stream indsendte en fyldig rapport, der opsummerede de grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som projektet kunne medføre – "Nord Stream Espoo- rapporten". Denne vurdering af virkningerne på miljøet, en såkaldt VVM-undersøgelse, på tværs af landegrænser foreslår en koordineret indsats for at beskytte miljøet og inviterer offentligheden og andre interessenter til at fremkomme med deres synspunkter.
Omfattende analyse af Østersøens økosystem
Espoo-rapporten præsenterer resultaterne af års omfattende forskning, feltstudier og undersøgelser. Rapporten er mere end blot en milepæl i projektets historie. Den viden, som rapporten repræsenterer, giver en udtømmende analyse af Østersøens økosystem og havbund langs med rørledningernes rute. Espoo-rapporten er udgivet på ti sprog og kan downloades fra vores bibliotek.
Tilladelse til at etablere rørledningerne
Eftersom Nord Stream passerer gennem territorialfarvande og/eller eksklusive økonomiske zoner tilhørende Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland, måtte man indhente tilladelse til projektet fra hvert enkelt af disse fem lande.
I februar 2010 forelå alle tilladelser til at påbegynde anlægsarbejdet. Da andre lande omkring Østersøen kunne blive påvirket af de planlagte aktiviteter, hvorfor de internationale høringer også inkluderede Estland, Letland, Litauen og Polen. Normalt kræver lovgivningen, at der skal gennemføres en vurdering af virkninger på miljøet (VVM), inden et land kan udstede en tilladelse. De omfattende undersøgelser, der blev igangsat af Nord Stream og udført på Østersøens havbund og økosystem, udgør grundmaterialet i VVM'erne.
En forpligtelse til at afhjælpe miljøpåvirkninger
Formålet med en VVM-undersøgelse er at identificere, forudsige og vurdere metoder til at afhjælpe eller eliminere de potentielle virkninger af et foreslået projekt på det biofysiske og sociale miljø. Eksempler på afhjælpende foranstaltninger er at undgå følsomme områder, at skemalægge anlægsaktiviteter, så man undgår havfuglenes yngleperioder og fiskenes gydeperioder, samt at benytte særlige metoder til at kontrollere sedimentspredning.
VVM-undersøgelser blev udført for alle landene, som rørledningerne passerer og for hvilke, der krævedes tilladelse til at etablere og drive en rørledning. I begyndelsen af marts 2009 havde Nord Stream indsendt VVM-rapporter og ansøgninger til de forskellige lande i henhold til de nationale ansøgningsprocedurer. Rapporterne er baseret på omfattende miljøundersøgelser. Nord Stream Espoo-rapporten blev indgivet til myndighederne i de fem lande, hvis farvande rørledningerne passerer, samt i de lande, der eventuelt kan blive påvirket af projektet.
I overensstemmelse med aftalerne med de forskellige myndigheder i Østersøregionen har Nord Stream også etableret et omfattende miljøovervågningsprogram. Programmet blev igangsat samtidig med, at anlægsarbejderne påbegyndtes i april 2010, og fortsætter til og med 2016.
