|
|
|||
Tekniske aspekter og risikostyringHvem skal levere rørene til Nord Stream-rørledningerne?I november 2007 underskrev Nord Stream to store kontrakter. Med disse kontrakter er en af de vigtigste forudsætninger for projektet og en vigtig beslutning i forhold til det overordnede budget på plads. Nord Stream skrev kontrakt med United Metallurgical Company (OMK) i Vyksa om leveringen af 25 procent af rørene (280.000 tons) til den første rørledning. Nord Stream har samlet set investeret mere end 1 milliard euro i rør til den første rørledning. Med de underskrevne kontrakter har Nord Stream sikret rørene til den den første rørledning til de aktuelle priser under hensyntagen til den forventede udvikling på stålmarkedet for at sikre sine leverandører. Hvilken certificeringsstandard anvendes til Nord Stream-rørledningen?Rørene, som anvendes til Nord Stream-rørledningen, er underlagt et treleddet kvalitetssystem med de højeste inspektionsstandarder. Alle procedurer vil blive overvåget af DNV (Det Norske Veritas) som beskrevet i DNV-OSS-301, DNV’s standard for certificering og efterprøvning af rørledninger. Entreprenører, producenter og leverandører, der samarbejder med Nord Stream, udgør første trin af kvalitetsefterprøvningen. Desuden vil alle vigtige salgs- og leverandøraktiviteter blive overvåget af Nord Streams inspektører. På det tredje trin vil uafhængige tredjepartseksperter udføre certificeringen, hvilket vil sige at de vil observere, monitorere og bedømme efterprøvningen, efterprøvningens resultater, operatørernes kvalifikationer, etc. Nord Streams forretningskoncept – at levere gas – er afhængigt af en sikker og velfungerende infrastruktur. Det er derfor i selskabets egen interesse at opfylde de højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder i forbindelse med planlægning, anlæg og drift af rørledningen. Hvilke materialer vil blive anvendt til rørene?Rørene til rørledningen fremstilles i højstyrkestål i overensstemmelse med DNV Offshore Standard OS-F 101. Rørledningen vil bestå af 12 meter lange rørsektioner. Rørvæggens tykkelse vil variere fra 27 til 41 millimeter. Rørene beklædes med et betonlag på mellem 60 og 110 millimeter for at give rørene ekstra tyngde og sikre rørenes stabilitet på havbunden. Rørproducenterne, uafhængige rørledningseksperter samt eksperter fra Nord Stream vil udføre kvalitetskontrol for at sikre, at rørledningen kan modstå det høje indvendige tryk på op til 220 bar. Hvad er de typiske risici for en rørledning som denne, og hvad gør Nord Stream for at undgå eller minimere dem?Offshore rørledninger er den sikreste form for transport i gasindustrien. Sandsynligheden for en hændelse, som vil skade offshore gasrørledninger med stor diameter, er ekstremt lav. Nord Stream har udviklet et omfattende system til at analysere de potentielle risici, som er forbundet med anlæg og drift. Et af Nord Stream-ledelsens og selskabets eksperters primære mål med designet er at sikre, at rørledningen anlægges og drives i henhold til strenge sikkerhedsstandarder. Nord Stream vil anvende rør med en vægtykkelse på op til 41 millimeter og betoncoating på op til 150 millimeter, som praktisk talt er uigennemtrængelig. Kan Nord Stream udelukke spionage?Ja. Anlæg af naturgasrørledningen er et europæisk og kommercielt projekt. Nord Streams eneste mål er at anlægge en sikker og miljømæssigt forsvarlig infrastruktur, som skal transportere naturgas til Europa. Nord Stream ville aldrig sætte sin forretning – at levere gas – over styr ved at bruge infrastrukturen på en måde, som kan koste selskabet sin tilladelse til at levere gas. |
Temarapport: Maritim sikkerhedTemarapport om maritim sikkerhed Nyhedsbrev 1: SikkerhedHvordan Nord Stream håndterer sikkerhedsspørgsmål Genvej: SikkerhedFlere diagrammer, billeder og kort om Nord Stream |