Anlægsarbejdet vil begynde i overensstemmelse med de relevante tilladelser.20. oktober 2009 gav Energistyrelsen i Danmark Nord Stream tilladelse til at anlægge den danske del af den planlagte naturgasrørledning. 5. November 2009 gav den svenske og den finske regering Nord Stream tilladelse til at benytte deres eksklusive økonomiske zoner (EØZ’er), efterfulgt af den russiske og den første tyske tilladelse henholdsvis 18. december og 21. december. Den anden tyske tilladelse blev givet 28. december 2009, mens den anden finske tilladelse kom 12. februar 2010.

Alle nationale ansøgninger samt VVM-dokumenter blev indgivet til de relevante myndigheder i starten af marts 2009 for at imødekomme særlige krav i de forskellige nationale lovgivninger. Espoo-rapporten blev indgivet den 9. marts 2009 i henhold til kravet i UNECE Convention on Environmental Impact Assessment in a Transboundery Context – også kaldet Espoo-konventionen. Derefter begyndte de nationale høringer, som fortsatte frem til  juni 2009.

20. oktober 2009 gav Energistyrelsen i Danmark Nord Stream tilladelse til at anlægge den danske del af den planlagte naturgasrørledning. 5. november 2009 gav den svenske og den finske regering Nord Stream tilladelse til at benytte deres eksklusive økonomiske zoner (EØZ’er). 18. december modtog Nord Stream den russiske offshoretilladelse fra Russian Federal Supervisory Natural Resources Management Service (Rosprirodnadzor. 21. december udstedte Mining Authority of Stralsund den første tyske tilladelse, og Nord Stream fik den tyske EØZ-tilladelse af Federal Maritime and Hydrographic Agency (BSH) 28. december 2009. Den sidste finske tilladelse (den såkaldte ’Water Permit’) blev givet 12. februar 2010. Anlæggelse af den 1,223 km rørledning påbegyndes ifølge planen i starten af 2010.

Under den offentlige høringsfase fra marts til juni 2009 fik offentligheden og interessenterne i alle ni Østersølande mulighed for at gennemse og kommentere Nord Streams grænseoverskridende miljørapport for den planlagte rørledning gennem Østersøen (Espoo-rapporten). Efter høringsfasen blev de indkomne kommentarer  sendt til de ansvarlige myndigheder fra myndigheder, foreninger og private organisationer. Kommentarerne til Espoo-rapporten fokuserer på de hovedspørgsmål, som blev diskuteret under 13 offentlige høringer og under møder med myndigheder og organisationer gennem de seneste måneder. De emner der blev taget op, relaterer fx til påvirkningerne af havbunden og på erhvervsfiskeriet, indvirkningerne på den dumpede ammunition samt den maritime sikkerhed.  Nord Stream adresserer også spørgsmålene i Espoo-rapporten på baggrund af resultatet af detaljerede undersøgelser og studier af projektets potentielle miljømæssige og socio-økonomiske effekter.dk/vurdering-af-virkninger-paa-miljoeet-og-tilladelsesprocessen.html

Formålet med Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) var at imødekomme de lovgivningsmæssige krav og miljømæssige standarder, afhjælpe mulige negative påvirkninger på miljøet, den menneskelige sundhed og velfærd, sikre udvælgelsen af den bedste teknologi for anlæg og drift af rørledningen samt at udfærdige den bedste fremgangsmåde til håndtering og overvågning af miljøet. Nord Streams VVM-materialer omfatter undersøgelser af ilandføringsstederne i Rusland og Tyskland, meteorologi, dybdeforhold (batymetri), hydrografi, sediment- og råmaterialeprøver, pelagisk og bentisk miljø, flora og fauna, fredede områder, turisme og fritidsområder, kulturarv, militære øvelsesområder, dumpingområder for kemisk og konventionel ammunition, skibstrafik, offshore infrastruktur, luftkvalitet, støj og klimaforandringer.

Formålet med Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) er at kortlægge projektets indvirkninger på miljøet for myndighederne i Østersølandene. Nord Stream hyrede leverandører som Rambøll og ERM (Environmental Resources Management), der er højt kvalificerede og respekterede leverandører af vidensydelser inden for miljømæssig og teknisk ingeniørarbejde. Processen er fuldstændig gennemsigtig. De respektive nationale myndigheder vil gennemgå resultaterne omhyggeligt. Denne metode sikrer den mest uvildige udførelse af en VVM og lever op til lovkrav og best practice.