|
|
||||
GasunieN.V. Nederlandse Gasunie er et gasinfrastruktur- og gastransmissionsselskab med en fremtrædende position i Europa. Rørledningsnetværkets samlede længde i Holland og Tyskland er mere end 15.000 kilometer, og det rangerer - med en gennemstrømning på næsten 125 milliarder kubikmeter gas – som et af de mest omfattende europæiske højtryksnetværk. Systemet omfatter eksportstationer, blandingsstationer, kompressorstationer og leveringsstationer. Gasunie driver og udvikler det nationale hollandske gastransmissionsnetværk og udbyder transmissionsservicer via sit selvstændige datterselskab Gas Transport Services B.V., som er den nationale transmissionssystemsoperatør. Fra 1. juli 2008 er Gasunie også ejer af BEB og EMGTG’s tidligere gastransportdivision i Tyskland, som nu fungerer som transmissionssystemoperatør under navnet Gasunie Deutschland. Gasunie betragter kundernes ønsker om gastransport til konkurrencedygtige priser som essentielle for denne proces. Gasunie udbyder også andre services, herunder lagring af gas. Gasunie udfører alle disse aktiviteter på en sikker, effektiv, profitabel og bæredygtig måde. På det nordvesteuropæiske marked er Gasunie i færd med at opbygge en central logistisk position (‘gas roundabout’). Selskabets deltagelse i Nord Stream er en manifestation af denne ambition. Også andre initiativer bidrager til at realisere ambitionen, herunder selskabets opkøb af et stort tysk rørledningsnetværk, deltagelsen i Gate LNG terminalprojektet i Rotterdam (den første LNG-terminal i Holland) and faciliteter til underjordisk lagring. En større offshore rørledning mellem Holland og Storbritannien (BBL) stod færdig i slutningen af 2006. Det primære mål er at sikre forsyningssikkerhed og at fremme et velfungerende marked. Forbrugerne ønsker mere konkurrence og flere muligheder. Udvikling af infrastrukturen er afgørende for at gøre dette muligt. |
Nyhedsbrev om GasunieVil du vide, hvorfor og hvordan Gasunie blev aktionær i Nord Stream? Læs Nyhedsbrev nr. 5. Link til GasunieVil du have flere oplysninger om Nord Streams aktionær Gasunie? |