Det anerkendes, at det kommercielle fiskeri er under stort pres, da fangsterne (f.eks. af torsk) bliver stadigt mere begrænsede. I samarbejde med fiskeriforeninger i Østersølandene bestræber Nord Stream sig på at minimere de potentielle påvirkninger af fiskeri-/trawlingaktiviteter i nærheden af rørledningen.
For at identificere de bedst mulige løsninger har Nord Stream i den senere tid gennemført følgende undersøgelser:
- kortlægning af gydeområder og identifikation af sæsonbetonet sensitivitet med henblik på at undgå påvirkning i disse områder og sæsoner
- studier af fangster i Østersøen af adskillige fiskearter af kommerciel betydning med henblik på at vurdere vigtigheden af fiskeriaktiviteterne
- studier af type, størrelse og anvendelse af fiskeriudstyret, som anvendes i Østersøen samt rørledningens potentielle påvirkning af fiskeriudstyret (f.eks. risikoen for at trawl sidder fast under rørledningen)