Offshore rørledninger: Den sikreste måde at transportere gas på

30 års erfaring

Hændelser, der forårsager ødelæggelser i store offshore rørledninger er ekstremt sjældne. Nord Streams ingeniører og teknikere har omfattende erfaring med at anlægge og drive offshore rørledninger, og projektet har samtidig et omfattende system til analyse af potentielle risici forbundet med anlæg og drift af rørledningen.

Offshore rørledninger minimerer miljøpåvirkning

Offshore rørledninger er meget sikre i et miljømæssigt perspektiv. Det er mere miljøvenligt at anlægge en offshore rørledning end en rørledning på land. En offshore rørledning vil ikke krydse hundredvis af kilometer skov, marker, landbrugsjord og befolkede områder, men vil i stedet ligge på havbunden, langt fra al menneskelig aktivitet.  En offshore rørledning bliver lagt med en gennemsnitsfart på ca. 3 kilometer om dagen, hvilket er betydeligt hurtigere, end det er at anlægge en rørledning på land. Der vil derfor være færre og mere kortvarige påvirkninger af miljøet. En rørledning under vand vil kun medføre minimal og midlertidig påvirkning af miljøet under opførelsen og næsten ingen påvirkning under drift. Mere end 6.000 kilometer rørledning i Nordsøen, hvoraf nogle har været i drift siden 1970’erne, vidner om offshore rørledningers effektivitet og begrænsede miljøpåvirkning.

Offshore rørledninger: 40 procent mindre CO2

Valget af en offshore rørledning har endnu en klar fordel: Fordi en rørledning under vand kan opretholde et konstant højt tryk, kan Nord Stream operere uden midtvejskompression, hvorimod en landbaseret rørledning vil kræve pumpestationer for hver 200 kilometer. På den baggrund vil Nord Stream udlede 40 procent mindre CO2 end en landbaseret rørledning.

Grafik: Onshore versus Offshore

Fordele ved en offshore rørledning
> Se fordelene her

©2010 Nord Stream | Disclaimer