Anlæg af grænseoverskridende infrastruktur og beskyttelse af miljøet kræver internationalt samarbejde på tværs af landegrænser. Med udsigten til et fremtidigt, stort industriprojekt, der kan få indvirkninger på de tilstødende lande, sikres dette samarbejde ved hjælp af en række love, konventioner og traktater om internationalt samarbejde. Østersøen, der er omgivet af ni lande, er et særligt økosystem. Østersøen bruges erhvervsmæssigt til søfart, fiskeri og produktion af råmaterialer af alle de tilstødende lande. Samarbejdet mellem de ni lande er af stor betydning for at opnå en balance mellem bæredygtig erhvervsmæssig brug og beskyttelse af Østersøens unikke natur i forbindelse med gennemførelsen af grænseoverskridende projekter.

Da Nord Stream-rørledningen passerer gennem Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands territorialfarvande og/eller eksklusive økonomiske zoner (EØZ'er), skal der indhentes tilladelser til at anlægge og drive rørledningen fra hvert af disse fem lande. Da andre lande omkring Østersøen også kan blive berørt, er Polen, Litauen, Letland og Estland også inkluderet i den internationale høringsproces. Den nationale lovgivning kræver almindeligvis, at der foreligger en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM), for at der kan gives en national tilladelse. Nord Stream har desuden udarbejdet den såkaldte “Espoo-rapport”, hvori de potentielle miljømæssige påvirkninger langs hele rørledningsruten beskrives. VVM'erne og Espoo-rapporten er udarbejdet på baggrund af en lang række undersøgelser og data fra uafhængige eksperter og forskningsinstitutioner.

I dette afsnit præsenteres den retlige ramme i forbindelse med anlæg af Nord Stream-rørledningen, og der gives en oversigt over de nationale tilladelsesprocesser og internationale høringsprocesser. Afhængigt af de enkelte landes nationale lovgivning fremlægges dele af den ansøgningsdokumentation, der er indgivet i forbindelse med disse procedurer. Detaljerede kort over Nord Stream-ruten findes på kortportalen.