Espoo-processen

Da der er tale om et projekt på tværs af landegrænser, er Nord Stream underlagt internationale konventioner og national lovgivning i de lande, rørledningen løber igennem. Espoo-konventionen om Vurdering af Virkninger på Miljøet på tværs af landegrænserne blev underskrevet i den finske by Espoo i 1991. Den trådte i kraft i 1997 og pålægger de underskrivende lande at informere hinanden, hvis en foreslået aktivitet vil kunne få indvirkninger på tværs af landegrænserne. Nord Stream-rørledningen vil gå igennem Ruslands, Finlands, Sveriges, Danmarks og Tysklands eksklusive økonomiske zoner og/eller territorialfarvande. Disse lande er ifølge Espoo-konventionens definition “oprindelseslande”, idet projektet forventes at finde sted inden for deres jurisdiktion. Lande, der sandsynligvis kan blive berørt af grænseoverskridende miljømæssige indvirkninger af projektet, er i henhold til konventionen defineret som "berørte parter". Eftersom alle ni kyststater omkring Østersøen vil kunne blive påvirket af projektets indvirkninger, betragtes de alle som berørte parter.

Internationale høringer

Den internationale høringsproces i henhold til Espoo-konventionen har til formål at give alle lande, der bliver berørt af Nord Stream-rørledningen, mulighed for at vurdere projektets potentielle indvirkninger. Der er siden april 2006 afholdt 16 Espoo-møder med såvel oprindelseslande som de øvrige berørte parter. Udpegede landerepræsentanter har regelmæssigt holdt møder med hinanden og med Nord Stream for at følge udviklingen i udarbejdelsen dokumentationen for Nord Streams Vurdering af Virkninger på Miljøet i henhold til Espoo-konventionen, den såkaldte ”Nord Stream Espoo-rapport”. Rapporten beskriver projektets potentielle miljømæssige indvirkninger langs hele rørledningsruten. De fremtidige fælles skridt i planlægnings- og godkendelsesprocedurerne koordineres på disse møder. Der tages højde for resultatet af de internationale høringer i de nationale tilladelsesprocedurer.

Notifikation

Espoo-processen i forbindelse med Nord Stream-projektet blev formelt indledt med notifikation af projektet i november 2006. Notifikationsproceduren i henhold til Espoo-konventionen fandt sted fra november 2006 til februar 2007. Den startede med, at oprindelseslandene (Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland) samtidigt sendte notifikationsbreve til alle potentielt berørte parter. De berørte parter cirkulerede notifikationen blandt de relevante myndigheder i deres land og afholdt offentlige høringer i overensstemmelse med national lovgivning og procedurer.

Offentlige høringer

Som led i den internationale høringsproces har Nord Stream AG allerede deltaget i mere end 20 offentlige høringer og talrige møder med relevante myndigheder og interessenter. Denne første høringsrunde resulterede i mere end 300 kommentarer fra private og offentlige organisationer i Østersølandene. Som følge af de kommentarer, der blev modtaget efter notifikationen, undersøgte Nord Stream flere yderligere rutealternativer. Det blev besluttet at ændre den oprindeligt foreslåede rute en række steder, og der blev udarbejdet et dokument med titlen “Status of the Nord Stream Pipeline Route in the Baltic Sea (October 2007)”. De nationale interessenter indsendte yderligere kommentarer på basis af dette dokument. Nord Stream har taget disse yderligere kommentarer i betragtning og udarbejdet den foretrukne rute og de alternativer, der er beskrevet i denne rapport. I den sidste ruteoptimering indgår beslutningen om den såkaldte S-rute syd for Bornholm, og dokumentet om dette, “Status of the Nord Stream Route in Denmark and Germany”, blev indgivet til myndighederne i november 2008 (kun oversat til finsk, svensk og polsk).

Mange kommentarer har fokus på konsekvenserne for havbunden og for erhvervsfiskeriet samt for dumpet og tilbageværende ammunition – problemstillinger, som Nord Stream og de øvrige aktionærer i projektet har været opmærksomme på og har undersøgt i en årrække. De modtagne kommentarer er behandlet i Nord Streams Espoo-rapport.

Nord Streams Espoo-rapport

Nord Stream har i sin egenskab af projektudvikler sendt Espoo-rapporten til Østersølandene på de ni sprog samt engelsk.