|
|
|||
KortportalValget af rørledningsruten er baseret på omfattende forskning. Hver valgmulighed er blevet målt op imod tre primære kriterier, hvor sikkerhed har været det altovervejende hensyn. Det første kriterium er hensynet til miljøet. Nord Stream har bestræbt sig på at undgå at krydse områder med økologisk følsom flora og fauna samt at minimere arbejde, der potentielt kan forstyrre havbundens naturlige sammensætning. Det andet kriterium vedrører sociale og socioøkonomiske faktorer. Det centrale her er minimering af restriktioner for havbrugerne og eksisterende offshoreinstallationer, fx kabler og vindmøller. Det tredje kriterium vedrører tekniske hensyn. For at give en mere udførlig præsentation af Nord Stream-ruten og de miljøfaktorer, der er medtaget i planlægningen af projektet, har Nord Stream udviklet en kortportal. Kortportalen indeholder mere end 200 kort med relevans for Nord Stream-projektet, som vises i pdf-format eller interaktivt GIS-format. Ud over en detaljeret oversigt over Nord Stream-ruten præsenteres relevante temaer på separate kort. Blandt andet vises forskellige naturreservater, herunder gydeområder for forskellige fiskearter samt havfugleområder. Desuden er meteorologiske data og detaljerede oplysninger om havbundsforhold tilgængelige. |
Genvej: BilledbibliotekFlere diagrammer, billeder og kort om Nord Stream Kort: RørledningsrutenNord Stream-ruten gennem Østersøen |